Opladning og afladning
Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Et nyt batteri virker først optimalt, når det har været fuldt op-
og afladet to til tre gange. Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det en begrænset
levetid. Når tale- og standbytiderne bliver væsentligt kortere end normalt, skal du udskifte batteriet. Brug kun
batterier, der er godkendt af Nokia, og oplad kun batteriet med opladere, der er godkendt af Nokia og udviklet
til denne enhed.
Hvis det er første gang et udskiftningsbatteri anvendes, eller hvis batteriet ikke har været anvendt i en længere
periode, kan det være nødvendigt at tilslutte opladeren og derefter frakoble den og tilslutte den igen for at
starte opladningen.
Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke bruges. Lad aldrig et fuldt ladet batteri være
tilsluttet en oplader, da overopladning kan forkorte batteriets levetid. Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver
anvendt, vil det miste ladningen med tiden.
Hvis batteriet er helt afladet, kan det tage et par minutter, inden opladningsindikatoren vises i displayet, eller
inden du kan foretage opkald.
Brug kun batteriet til dets påtænkte formål. Benyt ikke en beskadiget oplader eller et beskadiget batteri.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en metalgenstand som f.eks. en
mønt, clips eller kuglepen forårsager direkte forbindelse mellem den positive (+) og negative (-) pol på
batteriet. (De ser ud som metalstrimler på batteriet). Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en
lomme eller taske. Hvis polerne kortsluttes, kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Batteriets kapacitet og levetid forringes, hvis det opbevares i varme eller kolde omgivelser, f.eks. i en lukket bil
en varm sommer- eller kold vinterdag. Forsøg altid at opbevare batteriet mellem 15°C og 25°C (59°F og 77°F).
118